Artikler
______________________________________________
dinby.dk - 50 år med Koppel i A-dur
Sig navnet Koppel. Så er du da sikker på, at ingen ved, hvem du taler om. For Koppel er en musik-klan med et væld af medlemmer.
Men her sætter vi luppen på Anders Koppel. 50-års jubilar, komponist og musiker med et stamtræ, der står på Cæcilievej i Valby. Han har været med til at skabe grupperne Savage Rose og Bazaar. Han har skrevet musik til mere end 200 film og komponeret en række symfoniske værker, der opføres over hele verden. Senest kantaten ’Danmarks Have’, der uropførtes ved fejringen af dronning Margrethes 40 års jubilæum. Sidst men ikke mindst har han boet på Vesterbro – flyttede til Valby, da børnene var små, men Vesterbro har stadig en stor plads i hjertet.
Vinterjazz
Den 3.-5. februar fejres han af vesterbroerne Per Vers og Karen Makupa samt Alberte Winding, Hugo Rasmussen, Marie Carmen Koppel, Suzanne Brøgger, Tammi Øst, DJ Noize, Benjamin Koppel, Sjællands Strygekvartet foruden Anders Koppels egen ensemble Bazaar og trioen Koppel-Andersen-Koppel ved Valby Vinter Jazz i kultur-huset Prøvehalen i Valby.
»Når jeg bliver folkepensionist til sommer, er det første gang, jeg får en fast løn,« siger Anders Koppel.
Pensionist? Bob bob bob. Op til nu har han to gange forladt karriere-festen midt i det hele. Hvorfor han har han forladt guld og ære på berømmelsens top for at kapre et nyt fabeldyr og flyve videre? Fordi han er Anders Koppel.
Han henviser til Brandes, som sagde, at der skal mod til at have talent. Og ok, det krævede mod at træde ud af Savage Rose som ung rock-helt med kone og tre børn. Der skulle også mod til, da han senere forlod filmmusikken, der gav familien mad på bordet, for at komponere nodemusik. Men p.t. erobrer han internatonale topkarakterer for musik for blandt andet strygekvartetter.
»Det gør mig glad. Herhjemme bliver man altid skuffet,« siger han med et drengesmil fra øre til øre.
Musikfamilie
Man ville vel undre sig, hvis en så begavet fyr havde sneget sig helt uden om Janteloven, der rangerer på linje med Grundloven? Men faktisk er han ikke bleg som en spion i en melfabrik af at sidde og komponere i ugevis ude i havehuset, for kunstnerhjemmet emmer af musik, kunst, børn og børnebørn. Blandt andet saxofonist Benjamin Koppel og sanger Marie Carmen Koppel.
Anders Koppel er selv opvokset i et musikhjem. Hans far, komponisten og pianisten Herman D. Koppel – efterkommer af en indvandret jødisk skrædder fra Polen – var et stort navn med lige dele sans for kompositionsmusik og jazz. Hans søn slægter ham på.
Allerede som lille optrådte brødrene Anders og Thomas og søster Lone med faderen. Lillebror Anders var henvist til fløjte og klarinet, for storebror Thomas havde fået klaveret. I et kladdehæfte fra 1958 står der med rørende drengebogstaver: »Skal spille Händel, Corelli og 3 små danse af far«.
Drengene fik flot kritik i førende aviser. Den frygtede Sten Broman skrev, at Anders var mærkeligt begavet på internationalt niveau efter debuten på Louisiana for 50 år siden. Det er han stolt af.
Hans far var en stor inspirationskilde, og han elskede 78’erne med Ellington og Armstrong. Hans mor kom med højskolesangbogen og salmerne, drengen Anders gik han på rov i deres bogreoler og kastede sin kærlighed så vildt på Brandes, at han som 10-årig stiftede Brandes Selskabet og holdt foredrag for Brandes’ tudsegamle familiemedlemmer.
Frihedstrang
Anders Koppel kan minde om en drømmer med tankesvæv op i Chagalls himmel, hvor violinister føjter rundt i slowmotion. Så det er helt befriende, at han efter et skænderi med rektor på Skt. Annæ Gymnasieskole flyttede over på Vestre Borgerdyd.
»Jeg sang i Københavns Drengekor, hvor man dengang udelukkende blev valgt på sangstemmen. Så der var mange rødder, der lignede engle i matrostøj. I 4. Mellem havde jeg læst så koncentreret, at jeg glemte skriftlig eksamen. Jeg havde vist også nydt solen og pigerne, og da jeg kom op at skændes med rektor, og min stemme alligevel var i overgang, tænkte jeg, at der alligevel ikke var mere at komme efter.«
Også forfatter
Studenten Anders var levende interesseret i alle kunstformer. Han malede og udgav romanen ’Lulus endeligt’ på Gyldendal.
Her må fruen, Ulla Koppel, ind med en regibemærkning: »Jeg havde jeg lige mødt Anders og læste bogen for at se, om det var noget, jeg kunne bygge videre på. Hvad jeg tænkte? At han var noget af en original.« Anders Koppel svarer, at han er den nysgerrige type. Alt skal lige tjekkes. F.eks. da han sad på Filmmuseet på Strøget og så stumfilm i andægtig tavshed, kun afbrudt af drønene fra stortrommen i diskotek Jomfruburet. Men så kom rocken som en flodbølge, og brødrene Koppel skabte Savage Rose, der gik lige på indvoldene.
»Vi var inspireret af Rolling Stones, Beatles og Bob Dylans ’Like a rolling Stone’ med b-siden ’Can you please crawl out your window’. Vi skrev mange sange sammen, men inden Savage Rose debuterede, øvede vi os i et helt år. Vi legede. Vi var jo en uhomogen forsamling, så det var som at lære et nyt sprog. Det var noget nyt, men der var en rød tråd. Vi havde ikke skiftet personlighed. Thomas og jeg var sammen om blues og jazz, nu var der også rock. Den gule Savage Rose-plade er en blanding af det hele. Vi ramte bredt og fik travlt,« fortæller Anders Koppel.
Farvel til Savage Rose
Men efter syv år forlod 26-årige Anders Koppel Savage Rose på succesens top. For trods fælles musikalsk dna-materiale kunne brødrene ikke enes om musikkens grundvilkår.
»Det var spændende i flere år, men blev for osteklokket, da min bror sagde, at klassisk musik er den hvidvinsdrikkende overklasses musik. Nok tog 70’erne et nødvendigt opgør med autoriteter, men sådan kan man ikke forkaste en hel musikgenre. Mozart var stolt, når mælkedrenge fløjtede hans musik. Og når jeg er ude med landsdelsorkestrene, er publikum alle typer.«
Anders Koppel stod med kone og tre små børn. Uden en formel uddannelse. Men så ringede telefonen. Og det har den sådan set gjort set lige siden. Det gav frisk luft at komme ud og lave musik uden politisk begrænsning. Glæden blomstrede, og efter et skelsættende samarbejde med Otto Brandenburg, lavede han og Ulla Koppel ’Købmandsliv’ og ’Elverhøj’ til Solvognen på Christiania.
»Det var en smeltedigel. Konventioner har aldrig betydet noget for mig. Det var en befrielse at møde unge Kaspar Winding og 1.000 andre musikere i en verden, fuld af musik med højt til loftet. Og det var en åbenbaring at danne gruppen Bazaar med verdensmusik, som vi spiller endnu,« siger han.
Tilbage til nodemusikken
Derpå skrev han tonsvis af musik til film og teater i mange år. Og sådan kunne det have fortsat. Men for anden gang stod han af en succes, der gav brød på bordet.
For som 50-årig savnede han nodemusikken. Han har altid elsket Brahms og Bach og haft stor respekt for sin far. Endnu et sporskifte var på vej. Som lille stod han på en stol og i stuen og dirigerede, når familien Koppel hørte Torsdagskoncert.
Så han var klar, da professor Bent Lylloff ringede. Resultatet blev toccataen til Safri Duo, som straks blev en internationalt hit. Lylloff var også fødselshjælper for hans smukke marimba-koncerter. Endelig var han kommet i gang med den partiturmusik, han havde drømt om.
»Der skal også held til, for man bliver bedre af sine opgaver,« siger Anders Koppel, der altid har holdt musikalske stunder med sin familie, som hans egen far gjorde det.
Og han er meget rørt over, at Benjamin Koppel nu arrangerer hans 50 års jubilæum og står for en genudgivelse af ’Aftenlandet og Regnbuefuglen’ fra 1977 og en ny cd ’Everything Is Subject to Change’ med Kenny Werner. »Der er sket flere brud i mit liv, men heldigvis ikke i mit familieliv. Min far lærte mig at studere de store mestre på egen hånd, og han skrev stykker til mig. Det gør jeg også til mine børn, og så har vi fem vidunderlige børnebørn. Livet har lært mig, at børnene i en børnefolk ikke har haft den samme barndom. Det afhænger af, hvem man er.«
______________________________________________
2. feb. 2012
Snyk – Anders Koppel fejres på Vinter Jazz
Med 10 koncerter på programmet er Valby Vinter Jazz klar til at præsentere en af weekendens helt store musikoplevelser. En markant komponist og musiker gennem 50 år, Anders Koppel, skal fejres, og til den anledning er der sammensat et særtilbud til SNYK’s læsere.
Valby Vinter Jazz er arrangeret af det danske indie-label Cowbell Music, og de har et særligt tilbud til SNYK’s læsere: Vær med til at hylde Anders Koppel og få en gratis cd med hjem. Tilbuddet gælder følgende to koncerter:
1. Strygekvartet feat. Benjamin Koppel
Kvartetten, der består af fire koncertmestre fra Sjællands Symfoniorkester, har et nært samarbejde med 50-års jubilaren Anders Koppel og hans søn, Benjamin Koppel, der sammen har udgivet en internationalt anmelderrost cd i foråret 2011. Under denne koncert spiller Benjamin Koppel på sin unikke mezzo sopran. (Tid/Sted: Lørdag d., kl. 12.00., Prøvehallen i Valby, Porcelænstorvet 4)
2. Singin’ the Kyoto Protocol feat. Marie Carmen Koppel
Benjamin Koppel satte musik til Kyoto-aftalen i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i 2009. Marie Carmen Koppel synger uddrag af aftalen, og der blomstrer musik og poesi ud af den ellers svære tekst. (Tid/Sted: Lørdag d.4, kl. 14.00., Prøvehallen i Valby, Porcelænstorvet 4)
Anders Koppel er især kendt fra Savage Rose og Bazaar, hvor han på hammondorgel var med til at bane vejen for gruppernes succes herhjemme som i udlandet. Men han har også komponeret musik til en lang række klassiske ensembler, heriblandt Aalborg Symfoniorkester, der også harindspillet flere af hans koncerter på cd.
I anledning af 50-års jubilæet udgiver Cowbell Music to album med Anders Koppel – et nyt og et gammelt. Under titlen ’Everything is Subject to Change’, har Anders Koppel komponeret sit første solo-hammondorgel værk, og oven i hatten genudgives hans legendariske album fra 1977, ’Aftenlandet og Regnbuefuglen’. De to nye jubilæumsudgivelser kan eksklusivt anskaffes under Valby Vinter Jazz 2012 og bliver tilgængelige i butikkerne fra den 10. februar.
______________________________________________
25. jan. 2012
KUBIK – VALBY VINTER JAZZ 2012: ANDERS KOPPEL TRIO
50 års-jubilar Anders koppel inviterer to af sine vigtigste musikalske partnere på scenen til denne koncert, hvor improvisation og sammenspil er i højsædet.
Målgruppe: Alle
Musik: 50 års-jubilar Anders Koppel inviterer to af sine vigtigste musikalske partnere på scenen; sin søn Benjamin Koppel, som han har spillet sammen med siden Benjamin var 4 år, og Flemming Quist Møller, som han har spillet sammen med i gruppen Bazaar igennem 36 år. Der er dømt masser af groovy stemning på scenen, hvor improvisation og sammenspil er i højsædet.
Valby Vinter Jazz 2012: Komponist og musiker Anders Koppel har 50 års jubilæum på scenen. Det markeres ved dette års Valby Vinter Jazz i Prøvehallen, hvor han er artist in residence. Gennem otte koncerter vil Anders Koppel spille sammen med skiftende stjerner fra jazzens verden.
______________________________________________
5. nov. 2011
TV2 - Alberte vandt ”Årets Danske Voxpopudgivelse” ved Danish Music Awards 2011
Læs artiklen her
______________________________________________
8, 9 & 16 september 2011
P1 – Vita
Koppel & Rongsted var i Vita på P1 d. 8/9, 9/9 og 16/9-11, hvor de bl.a. talte om børns motivation for at lære og fordybe sig.
Klik her for at høre udsendelserne:
“Vækst mig her, der og alle vegne”
“Gode vibes er bedste vej til læring”
“Hellere dø end at holde tale”
______________________________________________
6. juli 2011
Politiken - Dave Douglas under Valby Summer Jazz
I Valby er det et mysterium:
Der sælges stort set ikke billetter til koncerterne med et af stjernenavnene på jazzfestivalen i den københavnske bydel i dag og i morgen.
Mange anmeldere myldrer ellersfra det store udland til spillestedet Prøvehallen ved Valby Langgade for at høre trompetisten Dave Douglas. Men det danske publikum er tilsyneladende enten ligeglade eller har overset begivenheden.
»Jeg ved ikke om det er en slags fuldmåneonsdag, eller om jazzpublikummet bare er mætte af jazz-foiegras, og midt på ugen ikke gider gå ud og bare vil lade batterierne op til den næste jazzweekend«, lyder det småfortvivlet fra saxofonisten Benjamin Koppel, der står for Valby Summer Jazz.
»Til den ene koncert har vi ikke solgt én billet. Men der kommer ti-femten internationale og danskere anmeldere for at høre ham ved de i alt fire koncerter«.
Et sort hul
Dave Douglas bliver i Copenhagen Jazz Festivals program beskrevet som »en af sin generations mest markante og originale kunstnere«.
Han har været Grammy-nomineret to gange og blandt andet optrådt med guitaristen Bill Frisell og saxofonisten Joe Lovano. Dave Douglas spiller også i orkestret Masada, der laver jazz med jødisk folkemusik, klezmer, iblandet.
»Vi synes selv, at vi har gjort et scoop ved at få Douglas til København, men nu ser det ud til at blive et sort hul på festivalen«, lyder Koppels konstatering.
Det handler ikke om penge
Politiken Live har fået mailet en liste over de anmeldere, der har varslet at besøge Prøvehallen i Valby, når Dave Douglas spiller. Den rummer en lille håndfuld amerikanere, en nordmand, et par briter, en franskmand og en sydkoreaner.
Benjamin Koppel har lokket Dave Douglas til Danmark gennem sine personlige musikalske forbindelser, og jazzentusiasterne i Valby betaler derfor ikke taksten, som Douglas ellers normalt koster. Det ville også have været helt umuligt, understreger Benjamin Koppel.
»Men det her handler ikke om penge. Det er bare så ærgerligt, at publikum går glip af en stor oplevelse«, siger Benjamin Koppel.
Ellers melder han om god publikumssøgning til de fleste af de i alt 20 koncerter i den gamle porcelænsfabrik ved Valby Station.
Frustreret over Copenhagen Jazz Festival
Sidste år var Benjamin Koppel på kant og i offentligt skænderi med Copenhagen Jazz Festival. Han følte, at hans Valby-jazz blev klemt i det store program.
Den konflikt ønsker Benjamin Koppel ikke at åbne igen, men gennem sidebenene udtrykker han alligevel frustration:
»Copenhagen Jazz Festival skruer hele tiden op for blusset med store navne og store annoncer. Så er det klart, at det bliver sværere for os andre at få ørenlyd. Måske er festivalen blevet for stor til København«
Læs artiklen her
______________________________________________
4. juli 2011
Aftenshowet, DR1 - Marie Carmen Koppel under Valby Summer Jazz
Se indslaget her
______________________________________________
2. juli 2011
Politiken - Djævelens advokat interviewer Benjamin Koppel
Benjamin Koppel, jeg kender dig jo ikke. Men du skulle være meget kreativ, siges det.
»Jeg er jo glad for at lave musik og for at spille saxofon «.
Men hvis man hedder Koppel til efternavn, er det så ikke ret uopfindsomt at blive musiker?
»Det er jo det med den sociale arv. Det ville nok have været sværere for mig at blive akademiker. Der var jo meget musik i barndomshjemmet«.
For det besvær, som vi andre har haft med at bryde den sociale arv, det gad du ikke?
»Det var jo så sjovt i min barndom, alt det med at være på turné og hele musiklivet. Jeg blev suget ind i det. Og det har altid været et meget godt parameter for mig, at tingene skal være sjove«.
Du synes faktisk, det er så sjovt at spille, at man ikke kan finde ud af, hvad det er for et instrument, du spiller på. Er det saxofon, keyboards, guitar eller trommer, alt-sax, tenor-sax eller højfjeldssaxofon?
»Det er jo meget godt at holde folk på stikkerne. Jeg forsøger at være overraskelsernes holdeplads snarere end at være en, der altid lever op til forventningerne«.
Ude i de der haller i Valby har du så fået nogle kendte personer til at kuratere de forskellige koncerter. Som om det er dem, der har fundet på dem.
»Ja, de præsenterer koncertdagene«.
Og det er selvfølgelig for at få så mange som muligt af de underuddannede ude i Valby til at interessere sig for det. Det er derfor, du har allieret dig med disse kendte repræsentanter fra populærkulturens nederste lag.
»Jeg synes selv, jeg hører til både i den brede folkelighed og på den mere kantede kunstnerisk anlagte linje. Men de, der præsenterer de enkelte dage under jazzfestivalen, er altså mine venner«.
Al Agami, Adrian Lloyd Hughes, Monica Ritterband, Maria Montell. Det er jo ikke mennesker. Det er plastikfigurer fra Se og Hør.
»Det er altså rigtig fede folk, som jeg har arbejdet sammen med mange gange«.
Du må være meget gode venner med dem. For så vidt jeg ved, stiller de ikke op til noget uden at få kassen eller i det mindste komme i morgen-tv.
»Jazz er jo ikke den bredeste og mest folkelige kunstart. Hvis vi nu kan få trukket nogen ind og høre jazz hos os, fordi Monica Ritterband introducerer det, synes jeg da, det er rigtig fint. Det er jo sådan, at da jeg forleden blev kåret til ridder af den franske republik, spillede jeg på Damhuskroen. Jeg kan nemlig godt lide både det folkelige og at være med til at lave noget kunst, der kan udvide andres og min egen horisont«.
Din udspekulerede satan! Der fik du lige plantet den der med, at du er blevet Chevalier de L’Ordre des Arts et des Lettres. For tænk, hvis jeg skulle komme til at glemme det. Og du har gået tilstrækkeligt på lilleskole til at vide, at det ikke går bare at sige: ’Nå, og så forleden blev jeg adlet i Frankrig’. Næ, du ved udmærket godt, at sammenstiller man det med Damhuskroen, er du rigtig uprætentiøs og total street samtidig?
»Ja, er det ikke bare street?«.
Men man siger jo at man ikke kan få en orden uden at slikke røv på nogen. I Paris skal man vel ligefrem slikke pik?
»Det er det gode ved den ære, jeg er blevet tildelt, er, at man ikke ved, hvilke kulturpersonligheder, der har indstillet én. Det hiver tæppet væk under enhver form for korruption i den forbindelse«
Franske Kulturpersonligheder, ja, ja, slap dog af: Du hedder Benjamin. Men du vil bare ikke være den lille. Du vil bestemme det hele.
»Hvis man som jeg er så heldig at have mulighed for at leve af det, jeg holder allermest af, så synes jeg, man skal sørge for hele tiden at bruge energi på at kaste sig ud i en masse skøre og gode, ofte også uoverskuelige projekter«.
Du er musikchef i Valby, musikchef i Montmartre. Medlem af den ene bestyrelse efter den anden, direktør for et pladeselskab …
»Ja, og så kommer der en bog til efteråret. Det må du ikke glemme«.
Ja, som sørme handler om musik. Hvornår får du tid til at tænke lidt over situationen i Grækenland?
»Jamen, jeg har lært af min farfar og mine forældre, at det er utroligt vigtigt at følge med og solidarisere sig med, hvad der foregår i verden. Jeg synes, jeg prøver at tage min del af slæbet rent politisk«.
Hvad hedder den nye formand for Den Internationale Valutafond?
»Hedder hun ikke Marianne Legard? Jeg er ikke helt sikker på fornavnet«.
Jeg er nødt til at tjekke det, Benjamin. Hvis vi ses på Roskilde, har jeg det rigtige svar.
Læs artikelen her
______________________________________________
30 juni 2011
P1 - Valby Summer Jazz
Når Copenhagen Jazz Festival starter i morgen, bliver en del af koncerterne markedsført separat som Valby Summer Jazz. Arrangøren er saxofonisten Benjamin Koppel, som laver sin egen festival i festivalen – med eget program, egne brochurer og egen markedsføring.
Benjamin Koppel har turneret verden rundt med store musiknavne. Og mange af de musikere, han har spillet med i andre dele af verden, vil gerne komme til Danmark og spille sammen med den danske saxofonist.
Kulturnyt har inviteret den danske musiker i studiet, hvor han forklarer, hvorfor han mener, det er nødvendigt, at han holder sin helt egen festival i stedet for at være en del af Copenhagen Jazz Festival.
Hør udsendelsen her
______________________________________________
25. juni 2011
Prøvehallen - Valby Summer Jazz
Valby Summer Jazz 2011 er en del af Copenhagen Jazzfestival. Ved denne koncert kan opleves: Marie Carmen Koppel (voc), Benjamin Koppel (sax), Kenny Werner (piano), Scott Colley (bass) og Johnathan Blake (drums). Introduktion ved Adrian Lloyd Hughes.
Musik: Den folkekære sangerinde Marie Carmen Koppel jazzdebuterer med sin lillebror, saxofonist Benjamin Koppel.
Søskendeparret har gennem 25 år placeret sig som to af dansk musiklivs mest alsidige talenter. Marie Carmen (foto: Omar Ingerslev) som en af landets største soul- og gospelstemmer, og Benjamin som legesyg saxofonist og kapelmester.
Med disse fire koncerter tager sangerinden nye kunstneriske skridt, udfordret af stjerneensemblet Kenny Werner Quartet, som hun indspillede det nyligt udgivne album “Brooklyn Jazz Session” med. Oplev det enestående kunstneriske samarbejde mellem souldronningen og jazzverdenens mest skinnende stjerner.
Introduktion: Journalist Adrian Lloyd Hughes åbner Valby Summer Jazz med præsentation af Marie Carmen koppels koncert. Hughes er bedst kendt som vært på DR2-programmet “Smagsdommerne”, hvor kunst, film, bøger og musik er til debat.
Valby Summer Jazz 2011 præsenterer 20 koncerter med danske og internationale jazzmusikere i verdensklasse. Bag Valby Summer Jazz står Cowbell Music ved Benjamin Koppel med Kultur Valby som samarbejdspartner. Valby Summer Jazz 2011 er en del af Copenhagen Jazzfestival 2011.
Læs artiklen her
______________________________________________
21. juni 2011
Gaffa - Benjamin Koppel modtager fransk ridderorden
Den danske musiker og saxofonist kan nu kalde sig ridder af ordenen for kunst og litteratur
Som tak for sin indsats for fransk og international kultur er Benjamin Koppel blevet tildelt den franske orden Ordre des Arts et des Lettres. Det var Frankrigs kulturminister Frédéric Mitterand der tildelte titlen til den danske musiker, som nu kan kalde sig Chevalier de L’Ordre des Arts et des Lettres, som på dansk svarer til ridder af ordenen for kunst og litteratur. Ordenen tildeles kunstnere, som har ydet en særlig indsats for udvikling af kunst og litteratur i Frankrig og resten af verden.
Af de 265 udlændinge som har modtaget ordenen kan man udover Benjamin Koppel blandt andre også nævne tyske kunstner Anselm Kiefer. Og siden ordenens dannelse i 1957 er internationale kunstnere som T.S. Eliot, Bob Dylan, Nadine Gordimer, Patti Smith, George Clooney, Kylie Minogue, Jude Law, Jeanne Moreau, Michael Caine, Roger Moore, Ray Bradbury, Nan Goldin og Clint Eastwood også blevet udnævnt.
Koppel har igennem årene modtaget en lang række priser og hædersbevisninger som blandt andet Palæ Bars Jazzpris- året efter Kenny Drew og året før Duke Jordan, Jacob Gade-prisen, Holstebro Musikpris og flere.
Derudover har den danske musiker netop lagt sidste hånd på programmet for Valby Summer Jazz 2011, som bliver afviklet i dagene fra 1.-10. juli som en del af dette års Copenhagen Jazz Festival.
Læs artiklen her
______________________________________________
Saxofonisten Benjamin Koppel er blevet tildelt den fornemme franske orden Ordre des Arts et des Lettres. Den danske musiker, som netop har lagt sidste hånd på programmet for Valby Summer Jazz 2011, har fået titlen som tak for sin store indsats for fransk og international kultur. Det er Frédéric Mitterand, Frankrigs kulturminister, som uddeler titlen, og den danske musiker kan nu kalde sig Chevalier de L´Ordre des Arts et des Lettres, ridder af ordenen for kunst og kultur.
Benjamin Koppel spiller desuden til JazzDanmarks minifestival i Paris sammen med Daniel Humair (d), Thommy Andersson (b) og Jacob Anderskov (p). Den franske radiostation TSF laver et livebroadcast af denne koncert, der åbner hele festivalen d. 23/11 2011.
Samlet har 265 udlændinge modtaget udmærkelsen i 2011, heriblandt den tyske maler Anselm Kiefer, og altså vores egen danske Benjamin Koppel.Der er lang tradition for at give hæderstitlen til internationale kunstnere, og både T.S. Eliot, Bob Dylan, Nadine Gordimer, Patti Smith, George Clooney, Kylie Minogue, Jude Law, Jeanne Moreau, Michael Caine, Roger Moore, Ray Bradbury, Nan Goldin og Clint Eastwood er blevet udnævnt siden ordenens oprettelse i 1957.
Ordren gives til kunstnere, som har ydet en særlig indsats for udviklingen af kunst og litteratur i Frankrig og resten af verden.
Læs artiklen her
______________________________________________
15. juni 2011
BibZoom - Valby Summer Jazz offentliggør nye store navne
De internationale stjernemusikere, saxofonist David Sánchez og guitarist Lionel Loueke, giver en eksklusiv koncert i Valby under Copenhagen Jazz Festival. OgsåJohn Tchicai, Pierre Dørge m.fl. er føjet til programmet.
Valby Summer Jazz præsenterer en ny unik koncert med Kenny Werner Blue Note Quintet feat. David Sánchez lørdag d. 9. juli. Gruppen havde verdenspremiere på den legendariske New Yorker jazzklub Blue Note i april i år og koncerten i Valby er en enestående chance for at opleve det transglobale all star ensemble med toner fra fire kontinenter.
Verdensstjerner vælger Valby
Den pueritocanske saxofonist David Sánchez, Grammy Award vinder i 2005, har spillet med Pat Metheny og Kenney Barron, og er allerede en verdensstjerne på trods af sine kun 42 år.
Kenny Werner Blue Note Quintet består, foruden den amerikanske pianist Kenny Werner, af den Benin-fødte guitarist Lionel Loueke, som er fast medlem af Herbie Hancocks band, og den ungarske trommeslager Ferenc Nemeth, som har optrådt med bl.a. Wayne Shorter. Den danske saxofonist Benjamin Koppel er sidste medlem på scenen denne aften.
”Vi er afsindigt heldige, at så store navne vælger Valby Summer Jazz. Det understreger vores ambition om at præsentere musik på allerhøjeste internationale niveau,” siger Benjamin Koppel, der er initiativtager til jazzfestivalen på den anden side af Valby Bakke.
Søndag d. 10. juli er der også kommet nye store navne på plakaten. Den verdenskendte saxofonist John Tchicai, en af improvisationens mestre, vil tryllebinde publikum i selskab med guitarist Pierre Dørge, den franske bassist Sébastien Boisseau, Kenny Werner og Benjamin Koppel.
Valby Summer Jazz markerer sig
Det er andet år i træk af Valby Summer Jazz præsenterer en perlerække af danske og udenlandske musikere – denne gang under temaet Voices and Horns. Hver aften byder på sin solist, bl.a. Annisette, Dave Douglas, Alex Sipiagin, Ben Monder, John Tchicai, Marilyn Mazur og Danmarks største rapnavn, Jokeren, der giver en helt særlig optræden.
Med inspiration fra New York afholdes to koncerter hver dag med start kl. 18.00 og 20.30. Alle koncerter bliver præsenteret af en kendt dansk kulturpersonlighed, bl.a. Adrian Lloyd Hughes, Laura Bach, Christian Braad Thomsen, Jens Werner og Lotte Heise kommer og byder velkommen.
Koncerterne finder sted i koncertsalen Prøvehallen, lige ved Valby Station.
Billetter sælges via Billetnet.dk. Se hele programmet og meget mere på www.valbysummerjazz.dk.
Læs artiklen her
______________________________________________
10. juni 2011
Musikeren - Ti dages jazz for alle
Jazz i Valby
Under temaet Voices and Horns præsenterer Benjamin Koppel og Valby Summer Jazz danske og udenlandske musikere i en række koncerter, hvor bl.a. Annisette og Maria Carmen Koppel vil synge jazz. Trompetisterne Dave Douglas og Alex Sipiagin vil blive udfordret af festival-ensemblet Kenny Werner Quartet og Jokeren vil udfordre publikum med et mere elektronisk setup.
Læs artiklen her
______________________________________________
1. juni 2011
Valby Bladet - Stjerner og jazz-katte
Benjamin jazzer igen. Få én på ørerne den 1.- 10 juli, når ildsjælen Benjamin Koppel fyrer »Valby Summer Jazz 2011« af med store jazznavne fra New York, Marie Carmen Koppel, Jokeren og Annisette – tidligere Savage Rose. Og andre.
Ooh, summertime!: Jazz-hjerter kan godt begynde at slå i Valby-takt, for snart er det i Kulturhuset Prøvehallen det sker. Saxofonisten Benjamin Koppel, der også er musikchef for jazzstedet Montmartre, afholder igen i år en perlerække af jazzkoncerter i Prøvehallen på Porcelænstorvet den 1.-10. Juli i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.
Valby Summer Jazz 2011 hedder hans veloplagte sommer-jazz i Valby, der i år er bygget op om et tema om stemmer og horn. Eller på jazzsprog: «Voices and Horns«. Ildsjælen Benjamin Koppel og musikmakkeren, pianisten Kenny Werner, har altså igen i år skabt en hel lille festival i Valby inden for rammerne af Copenhagen Jazz Festival.
Og der er sat vand over til koncerter med en perlerække af danske og udenlandske musikere med store personlige stemmer fra den internationale musikscene. Under festivalen i Valby bydes der hver eneste aften på en solist – lige fra kendte danske sangerinder til stjerne-trompetister fra New York. Alle bliver udfordret af festival-ensemblet, Kenny Werner Quartet, med New York-musikere og Benjamin Koppel.
Publikum fra hele verden
Mon ikke, der er en stor søgning på Valby på Google Earth lige nu? Det er andet år i træk, Benjamin Koppel afholder jazzfestival i kulturhuset Prøvehallen, hvor sidste års festival blev et tilløbsstykke for jazzelskere fra hele verden. I år afholdes endnu engang 20 koncerter i løbet af ti dage, og Benjamin Koppel håber, at blandingen af kendte danske sangerinder og amerikanske jazzhovednavne vil få lige så mange til at lægge vejen om ad Valby Langgade og op til Porcelænstorvet i år. Han har i hvret fald lagt hovedet i blød for at gøre det så lækkert for publikum som muligt.
-Med inspiration fra New York afholdes to koncerter hver dag med start kl.18.00 og 20.30. Hver koncert varer 80 – 90 minutter uden pause, da det giver en særlig koncentreret oplevelse for både publikum og musikere, siger Benjamin Koppel.
Annisette og Marie Carmen Koppel synger jazz
Under Valby Summer Jazz i år prøver to store danske sangerinder for første gang kræfter med jazzen.
Soul-folk-rock legenden Annisettes berømte stemme forenes med musikeren og komponisten Anders Koppel i tre eksklusive koncerter, der nok skal få karakter af musikalske topmøder, når det nuværende og det tidligere medlem af Savage Rose går sammen ud ad jazz-vejen.
Og den folkekære Marie Carmen Koppel jazzdebuterer med sin lillebror, Benjamin Koppel. Sammen har de placeret sig som to af dansk musiklivs mest alsidige talenter. Hun som landet soul- og gospelstemme nummer uno, og Benjamin som legesyg saxofonist og kapelmester. Sammen giver de nu fire koncerter med Kenny Werner Quartet. På et nyt album, «Brooklyn Jazz Session,« kan man allerede nu opleve soul-dronningen og jazzverdenens skinnende stjerner.
Amerikanske stjernetrompetister
Valby Summer Jazz 2011 byder også på de amerikanske stjerne-trompetister Dave Douglas, der er blevet kaldt en af vor tids største nulevende trompetister, og russisk fødte Alex Sipiagin, der har en helt særegen lyd.
De giver en forrygende aften i samspil med guitaristen Ben Monder. På festivalprogrammet finder man også slagstøjsdronningen Marilyn Mazur, Bazaar, Koppel/Andersen/Koppel.
Og Jesper »Jokeren« Dahl, Danmarks største rapnavn gennem 10 år, optræder med sit elektronisk inspirerede band, Grafisk Musik. Det er faktisk mere absurd teater end musik, når Jokeren reciterer digte, trommeslageren spiler bas, der kastes med jordnødder og tygges på musikkens rødder.
Her bliver alle sange uropført hver gang, og ifølge Jokeren, laves der perfekte fejl med intens opmærksomhed. Var der ellers noget? www.valbysummerjazz.dk
Læs artiklen her
______________________________________________
9. marts 2011
Aftenshowet, DR1 - Alberte Winding, Fjerde til venstre
Se indslaget her
______________________________________________
26. april 2011
Jazznyt - Valby Summer Jazz
For andet år i træk afholder Benjamin Koppel jazzfestival i kulturhuset Prøvehallen i Valby. I år afholdes endnu engang tyve koncerter i løbet af ti dage og Benjamin Koppel håber, at blandingen af kendte danske sangerinder og amerikanske jazzhovednavne vil få lige så mange til at lægge vejen om ad Valby Langgade i år. De to første dage står Marie Carmen Koppel på scenen med bror Benjamin og en flok erfarne ræve fra New York; Kenny Werner på piano, Scott Colley på bas og Jonathan Blake på trommer. Annisette kan opleves med de samme musikere et par dage senere, hvor Anders Koppel er tiføjet på orgel. Trompetisten Dave Douglas kommer også spiller sammen med Koppel, Werner, Blake og bassisten Jonathan Weidenmueller. Det bliver hedt i Valby!
Læs artiklen her
______________________________________________

