Singin´ the Kyoto Protocol
Kyotoaftalen på vers!
I forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i december 2009 satte Benjamin Koppel musik til uddrag af Kyotoaftalen, der sætter kvoter for hvor stort et CO2-udslip et givent land må have.
Koncerten blev fremført i samarbejde med den amerikanske stjernepianist Kenny Werner, den kongelige operasangerinde Gitta Marie Sjöberg samt Benjamins soulsyngende storesøster Marie Carmen Koppel. Koncerten var den kulturbegivenhed under COP15, der fik langt mest presseomtale.
Siden COP15 er flere stødt til projektet, og i januar 2011 gik Benjamin, Kenny, Gitta Maria, Marie Carmen Koppel samt cellisten Henrik Dam Thomsen og percussionisten Jacob Andersen i studiet for at indspille “Singin’ the Kyoto Protocol”, der udkommer på Cowbell Music i foråret 2012.
I liveregi kan besætningen variere, da de seks musikere er travle, og én af dem bor i USA. Anders Koppel (Bazaar, tidl. Savage Rose) har flere gange været med som substitut med stor succes. Ring og hør nærmere om mulighederne for lineup.
Musikken er komponeret af Benjamin Koppel og befinder sig et sted mellem jazz, pop, soul og klassisk musik.
Lineup:
Benjamin Koppel: Saxofoner
Kenny Werner: Piano
Marie Carmen Koppel: Vokal
Gitta Maria Sjöberg: Vokal
Henrik Dam Thomsen: Cello
Jacob Andersen: Percussion
Anders Koppel: Piano
Booking kontakt:
Jimmie Nolsøe Madsen / jimmie(at)cowbellmusic.dk 7026 0807 / 2291 6009
Jacob Kabel / booking(at)cowbellmusic.dk / 7026 0807 / 3025 7464


