Valby Summer Jazz

Cowbell Music præsenterer Valby Summer Jazz 2012

6. juli 2012to15. juli 2012

 

 

6.-15. juli 2012 i Prøvehallen, Valby

Følg med i offentliggørelse af programmet på www.valbysummerjazz.dk 

 

 

Om Valby Summer Jazz
Cowbell Music arrangerer hvert år Valby Summer Jazz, der præsenterer ti dages koncerter med danske og internationale topnavne til en billetpris, hvor alle kan være med.

Valby Summer Jazz finder sted i samme tidsrum som Copenhagen Jazz Festival og markerer sig ved arrangere jazzkoncerter på allerhøjeste internationale niveau uden for Københavns centrum.

Festivalen favner et bredt musikalsk spekter, fra bebop, free jazz og swing til soul, verdensmusik, cross over og spoken word. Eksempelvis optrådte rapperne Al Agami og Jokeren sammen med jazzmusikere under festivalen i 2011.

Publikumsoplevelsen er altid i centrum. Valby Summer Jazz søger konstant at udforske jazzens møde med andre kunstarter som film, billedkunst, skuespil og litteratur for en optimal, nærværende og anderledes oplevelse.

Bag festivalen står Cowbell Music og den fremtrædende danske saxofonist Benjamin Koppel. Sammen med sin faste musikalske samarbejdspartner, den amerikanske stjernepianist Kenny Werner, præsenterede Koppel for første gang i 2010 en storslået, international jazzfestival i Valby.

 

 

Verdensstjerner vælger Valby
Under festivalen i 2010 kunne publikum opleve nogle af verdens største jazzstjerner, heriblandt John Abercrombie, Al Foster, Scott Colley, Bobby Watson, Chris Potter, Nguyen Le, Uri Caine og Ron Miles.

Publikum og anmeldere fra ind- og udland mødte begejstrede og talstærkt op, og et blivende behov for kvalitetsjazz til rimelige priser uden for Københavns centrum var skabt.

Valby Summer Jazz 2011 videreførte det høje kunstneriske niveau og præsenterede 20 koncerter under temaet Voices and Horns. Her strøg blandt andre Dave Douglas, Davíd Sánchez, Alex Sipiagin, John Tchicai, Pierre Dørge, Kenny Werner, Jokeren, Marilyn Mazur og Marie Carmen Koppel stjernestøv over Valby.

Valby Summer Jazz 2012 løber af stablen d. 6.-15. juli. Følg med på www.valbysummerjazz.dk, hvor programmet løbende bliver offentliggjort.

På gensyn under Valby Summer Jazz 2012

Valby Summer Jazz

- Kvalitetsjazz til udkantsbyen

 

Valby Summer Jazz arrangeres af saxofonist Benjamin Koppel og kulturvirksomheden Cowbell Music.

Festivalen finder sted i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival og er ti dages jazzkoncerter med internationale topnavne til en billetpris, hvor de fleste kan være med.

Det lokale møder det globale under Valby Summer Jazz, og vi søger konstant at løfte overliggeren i forhold til bredde, kunstnerisk niveau og opfindsomhed i musiktilbuddene i udkantskøbenhavn.

Vi favner et bredt musikalsk spekter, fra bebop, free jazz og swing til soul, verdensmusik, cross over og spoken word. For eksempel optrådte rapperne Al Agami og Jokeren sammen med jazzmusikere under festivalen i 2011.

 

Verdensstjerner vælger Valby

 

Festivalen fandt første gang sted i 2010, hvor publikum kunne opleve nogle af verdens største jazzstjerner, heriblandt John Abercrombie, Al Foster, Scott Colley, Bobby Watson, Chris Potter, Nguyen Le, Uri Caine, Ron Miles og mange flere under 20 koncerter i koncertsalen Prøvehallen.

 

Publikum og anmeldere fra ind- og udland mødte begejstrede og talstærkt op, og et blivende behov for kvalitetsjazz til rimelige priser uden for Københavns centrum var skabt.

 

Under Valby Summer Jazz 2011 videreførte vi det høje kunstneriske niveau og arrangerede 20 koncerter under temaet Voices and Horns, hvor blandt andre Dave Douglas, Davíd Sánchez, Alex Sipiagin, John Tchicai, Pierre Dørge, Kenny Werner, Jokeren, Marilyn Mazur og Marie Carmen Koppel strøg stjernestøv over Valby.

 

Kunst der spiller på flere strenge

Under festivalen i 2011 havde vi hver aften inviteret en kendt dansk kulturpersonlighed, blandt andre Adrian Lloyd Hughes, Christian Braad Thomsen og Lotte Heise, der introducerede koncerterne og førte publikum ind i jazzens univers og gav dem en unik oplevelse.

Samme år viste vi hver aften en film med Dextor Gordon inden koncerterne, og vi havde en udstilling med jazztegninger, lavet af grafiker og tegner Pernille Mejslov.

Vi søger konstant nye måder at skabe en optimal, nærværende og anderledes musikalsk oplevelse, gerne med inddragelse af andre kunstarter.

 

På gensyn under Valby Summer Jazz 2012!

Hør musikken
Eventkalender
februar 2012
m ti o to f l s
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829EC
Kommende events
Facebook
Nyhedsbrev

Tilmeld dig Cowbell Music's nyhedsbrev


Newsletter Plugin by Bulk Email Software