Alberte Winding
Alberte Winding er kendt og elsket af både børn og voksne for sin musik, rollen som Luna i Bamses Billedbog og sine bøger til børn og unge.
Hendes inderlige udtryk og personlige stil er hendes varemærke, og på det seneste album ”Fjerde Til Venstre”, der udkom i marts 2011, viser hun sit hjem frem som udgangspunktet for det hele – skrive, komponere og nu også indspille sin musik.
Albummet serverer vellydende guitarpop med lyduniverser fra jazz og singasongwriter og er indspillet i Albertes lejlighed i hjertet af København. Her har hun inviteret musikerne på kaffe – og musikken er blevet til; instrumenterne er indspillet i stuen og ved kaffebordet, mens duetterne og Albertes vokal er indspillet i soveværelset.
Alberte fortæller:
”At lave musik er min fest i livet. Den skal smage anderledes og godt, den skal gøre mig glad og vild, den skal rykke mig tættere på inderligheden. Den skal være intens. For at komme derhen er jeg rykket ind i mit eget hjem med mikrofoner og akustiske guitarer. Det er umuligt for mig at være andet end ærlig og glad i de her omgivelser.”
Teksterne er skrevet af Alberte, og sangene er komponeret af en række fremtrædende danske sangskrivere. Blandt andet hittet “Min Klub Først”, som var “Ugens Uundgåelige” på P3 i april 2011, er lavet i samarbejde med DJ og producer Rosa Lux.
Cd’en er indspillet akustisk af hensyn til naboerne og indeholder baggrundslyde fra både gaden, gården, naboerne og hjemmet. Fx en vaskemaskine der tumbler, og kaffemaskinen der brygger. Lyde fra gadelivet er optaget med to mikrofoner ud af vinduet (når det regnede med sokker på for at beskytte dem), så i stedet for at skjule udenomsstøjen har hun inviteret den indenfor og mixet den højt i cd’ens lydbillede.
Alberte live
I live-sammenhæng har Alberte sine tre faste partnere med; Jan Rørdam, der igennem en årrække har været Albertes førstevalg på guitar, Benjamin Koppel, der er hendes faste musikalske makker igennem 10 år, og Tomas Wisti Raae, der er gennemgående på “Fjerde Til Venstre”.
Book Alberte her
Udgivelser på Cowbell Music
Lydbidder
Frostmorgen
Selv om støvet hang i lyset
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Alberte Winding/Benjamin Koppel
Lyse Nætter
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Fjerde til Venstre
Min Klub Først
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
Køb CD’erne:
Alberte Winding/Benjamin Koppel






